Projektpartnerne ønsker at afklare, hvorvidt det er realistisk inden for to til tre år at skabe en helt ny type personliggjort guidning af personer, der skal til undersøgelse, behandling eller indlæggelse samt besøgende på sygehuse - som alternativ til den skiltning, der kendes i dag.
Vi forestiller os, at det nye system vil fungere ved, at den besøgende/patienten (herefter brugeren) får udleveret et tag, en lille, billig, robust enhed udstyret med trådløs kommunikation. Brugerens destination skal indkodes i enheden, så den ”ved”, hvor brugeren skal guides hen. Vha. en opsat infrastruktur i sygehuset vil brugeren herefter kunne få personlig hjælp til at finde vej gennem sygehuset – også hvis brugeren kommer på afveje og skal hjælpes tilbage på rette spor, lidt som bilens GPS, der dynamisk kan beregne en ny rute.
Studier fra udlandet viser, at der er et stort besparelses potentiale ved at personalet ikke skal guide brugerne rundt, hvis disse mister orienteringen.
Download faktaark om Lodestar (pdf).
Download interview med projektleder fra Modulex (pdf).
Projektet er afsluttet.
Download evalueringsrapport om Lodestar (pdf).
Download resumé af projektet (pdf).
Som en del af projektet er der udviklet en del Java-kode, som man kan få en kopi af ved at sende en e-mail til (kontakt@caretechinnovation.dk). Koden kan ikke umiddelbart kompileres, men kan bruges til inspiration af firmaer og andre der er interesseret i området.
Partnere: Modulex; Caretech Innovation
Projektperiode: 1. september 2009 - 28. februar 2010
Caretech budget: 500.000 kr. |